Psykoterapeut Sofus Markus Ring på 40 27 59 51
Book din 30-minutters gratis introsamtale
Er du i tvivl, om terapi er det rigtige for dig? Book en gratis, uforpligtende introsamtale på 30 minutter over telefon – og mærk efter, om kemien passer.
- Samtalen er 100% uforpligtende
- Du behøver ikke vide, hvad du vil sige
- Samtalerne foregår i fuld fortrolighed
★★★★★
5/5 stjerner på Google
Nogle gange kommer man til at sige ja, selvom man egentlig mener nej.
For mange kan det føles som en fælde, der er klappet, og hvor der ikke længere er nogen vej ud. Især hvis du gennem længere tid har haft en tendens til at sige ja, selvom du egentlig ikke har lyst.
Det er ofte her, mange begynder at være efter sig selv:
“Jeg burde have sagt nej…”
“Hvorfor kan jeg ikke bare finde ud af det?”
Men hvad får du egentlig ud af den selvkritik?
Ikke en flyvende fis – ud over at du får det dårligere med dig selv og risikerer at forstærke dit selvbillede af at være en person, der ikke kan finde ud af at sige fra.
Og ironisk nok kan det gøre det endnu sværere at sige nej næste gang.
Så hvad kan du gøre i stedet?
- Stop op og anerkend, hvad der skete.
Ingen selvbebrejdelser, bare en konstatering:
“Okay, jeg sagde ja… Hvad kan jeg lære af det?”
- Reflektér over, hvorfor det var svært at sige nej.
Var du bange for, hvordan den anden ville reagere? Blev du overvældet af usikkerhed? Eller kom dit ja helt automatisk, før du nåede at tænke dig om?
Prøv at blive nysgerrig på, hvad der skete, i stedet for at kritisere dig selv.
- Forbered dig på næste gang.
Hvordan vil du håndtere en lignende situation fremover? Hvilke ord vil du bruge?
Jeg anbefaler, at du øver dig i at sige det højt. Det kan gøre det lettere at finde ordene, næste gang du står i situationen.
Du kan faktisk godt trække dit ja tilbage
Og ved du hvad? I mange tilfælde kan du stadig række ud og sige, at du alligevel ikke kan gøre det, du har sagt ja til.
Du kan for eksempel sige:
“Hej [navn], jeg er virkelig ked af det, men jeg har indset, at jeg simpelthen har for meget om ørerne lige nu, og jeg bliver nødt til at trække mig fra [opgaven]. Jeg håber, du forstår, og jeg beklager, at jeg må melde fra.”
Det kan selvfølgelig være svært, især hvis du allerede har lovet noget, som den anden regner med. Og det er vigtigt at tage ansvar for de konsekvenser, dit afbud kan have.
Men det betyder ikke, at du altid er nødt til at gennemføre noget, bare fordi du fik sagt ja.
Grænsesætning er en proces, og du lærer noget, hver gang du forsøger at stå ved dine grænser – også når det ikke lykkes.
Og hvis du begynder at øve dig i at trække nogle af de ja’er tilbage, som du egentlig ikke havde lyst til at give, så kan jeg love dig, at det kan føles grænseoverskridende.
Men det er også her, der for alvor kan komme skub i udviklingen.
Jeg hedder Sofus Markus og er psykoterapeut MPF med praksis i Odense. Jeg hjælper mennesker, der ønsker at forstå sig selv bedre, finde ro i det, der er svært, og skabe mere klarhed i livet. Mit arbejde bygger på nærvær, tillid og ægte nysgerrighed for det menneske, der sidder foran mig.
Jeg har mange års erfaring med individuel terapi, parterapi samt stress- og traumebehandling, og jeg lægger vægt på samtaler, der giver indsigt, forandring og kontakt til det, der virkelig betyder noget.
Psykoterapeut Sofus Markus Ring på 40 27 59 51
Book din 30-minutters gratis introsamtale
Du er velkommen til at skrive lidt om, hvad du gerne vil tale om – eller blot notere, at du ønsker en gratis introsamtale på ca. 30 minutter. Jeg kontakter dig herefter for at finde et tidspunkt, der passer dig.
- Samtalen er 100% uforpligtende
- Du behøver ikke vide, hvad du vil sige
- Samtalerne foregår i fuld fortrolighed
★★★★★
5/5 stjerner på Google

Du behøver ikke vide præcis, hvad du vil sige – vi finder ud af det sammen. I det tempo, som passer dig.
Sofus Markus
Psykoterapeut i Odense
Malene A. 35 år, Odense
★★★★★
Jeg har været virkelig glad for mit forløb hos Sofus Markus. Jeg havde brug for en rejse helt ind til min egen kerne – og ud igen – og han har været en fantastisk guide hele vejen. Jeg kan personligt være ret flyvsk, men Sofus har været god til at lede os tilbage på sporet og holde fokus på mit ønske om mere ro og balance i hverdagen.
Efter forløbet føler jeg mig både mere afslappet og glad, og jeg genkender nu tegnene på mine egne reaktionsmønstre – og ved, hvordan jeg håndterer dem. Han har hjulpet mig på vej mod en sundere relation til mit følelsesliv, og jeg kan varmt anbefale et forløb hos ham.
Sara P. 24 år, Odense
★★★★★
Sofus er enormt behagelig og empatisk. Hans store indlevelsesevne og rolige væsen gjorde, at jeg følte mig tryg og afslappet lige fra start. Der er aldrig noget, man skammer sig over at dele, og samtalerne har givet mig et langt større overskud i hverdagen.
Rikke J. 29 år, Odense
★★★★★
Jeg kom til Sofus med angst, og jeg er gået derfra med en helt ny ro og balance i mit sind. Han er fantastisk til at skabe et rum af tryghed og nærvær, hvor man tør åbne op og blive mødt med varme og respekt. Uden mit forløb hos Sofus havde jeg ikke stået med den harmoni, jeg mærker i dag.