Baggrund
Dramatrekanten blev fremsat af psykiateren Stephen B. Karpman, der efter at have observeret fangers dynamik i fængsel, kom med en teori om hvilken rollefordeling man typisk vil indgå i relation med andre mennesker, i konfliktfyldte forhold. Rollefordelingen indebærer 3 roller, henholdsvis offer, redder og krænker.
Som modspil til dramatrekanten har forfatter og coach David Emerald fremlagt en positiv udgave af dramatrekanten ved navn TED (The Empowerment Dynamic), som viser hvordan samme dynamik kan se ud under forhold der ikke er konfliktfyldte. I modsætning til dramatrekanten understøtter TED positiv forandring. Her er de 3 roller henholdsvis skaber, coach og udfordrer.
Herunder kan du læse om dramatrekanten og hvordan man ved hjælp af TED kan ændre dynamikken.

De 3 roller i dramatrekanten
Krænker:
Krænkeren kendetegnes ved at han opnår værdi og respekt ved at dominere andre. Krænkeren har et behov for forandring, men er bange for at miste sig selv og sin autoritet i forløbet, derfor prøver krænkeren at trumfe sit syn igennem ved at give andre den fulde skyld, så der ikke opstår et kompromis.
Krænkeren siger ofte – ”det er din skyld”, ”jeg har ret, og det har du ikke”, ”du skal…”, ”du må ikke… ”
Offer:
Offeret kendetegnes ved, at h*n ikke tager ansvar for sig selv. Eksempelvis giver offeret ofte andre skylden, for at undgå at tage ansvar. Det er nogle eller noget andet, der har skylden og ansvaret for deres situation – det kan enten være “systemet”, en anden person eller noget helt tredje, som er “imod” dem.
Et eksempel kan være hvis “offeret” går over for rødt og får en bøde – da er det enten politiet der er efter dem (“systemet”), eller også er de uheldige (livet er efter dem), eller det kan være personligt (betjenten er efter dem).
Et offer vil ofte siger ting som – ”hvorfor skal det altid være mig”, ”det er ikke min skyld”, ”jeg kan ikke finde ud af det” og så videre.
Redder:
En redder er kendetegnet ved, at de føler sig forpligtet til at redde andre. Redderen ender derfor ofte med at overtage ansvaret for offeret. Redderen vil typisk tage offerets parti og bekræfter offeret i sit negative mønster, ved at give dem ret.
Det kan komme til udtryk ved, at redderen behandler andre som børn der ikke kan klare sig selv. Derved positionerer redderen sig også som værende overlegen i forhold til offeret og krænkeren.
Redder siger ofte – ”hvor er det synd for dig”, ”jeg skal nok…. ”, ”det har du ret i”
Vejen ind i dramatrekanten
Dramatrekanten opstår i en gruppe. Så snart der er en som påtager sig en af de 3 roller, vil det udløse en kædereaktion, hvor andre mennesker for tildelt de 2 andre roller som er inde for trekanten.
Fx Hvis jeg påtager mig en rolle som krænker, vil der implicit være en, som jeg anklager (skyldig), og nogle der vil tage den skyldiges parti (hjælpere)
Vejen ud af dramatrekanten
For at standse en dramatrekant, må rolledynamikken brydes. Det kan man gøre ved, at blive bevidst om sin rolle og derefter træde ud af den. Herved afmonterer man også magten fra de andre roller, da dynamikken automatisk brydes. Dramatrekanten er nemlig afhængig af at alle 3 roller interagerer med hinanden.
Helt konkret handler det om at ændre ens indstilling hvis man vil ud af trekanten.

Slip offerrollen
Hvad du kan gøre for at komme ud af offerrollen
Hvis du er offer skal rollen ændres fra at man frasiger sig ansvar til man påtager sig ansvar. Med andre ord skal du slippe tankerne om hvor synd det er for dig, og fokusere på hvad du har brug for, og hvad der skal gøres for du kan få det.
I TED trekanten – den positive dramatrekant, kalder man rolleændringen fra at være offer til at blive skaber.
Eksempel på offer:
”Det er så synd for mig, min kæreste hun lytter aldrig til mig, og taler hele tiden over mig!”
Eksempel på skaber:
”Det er svært for mig at trænge igennem til min kæreste hvilket går mig på, jeg bliver nødt til at snakke med hende om det og melde klart ud så hun ved jeg ikke bryder mig om det”
Slip redder rollen
Hvad du kan gøre for at komme ud af redder rollen
Hvis du er redder – så skal du lave en rolleændring fra at ville redde din næste til at du behandler andre som voksne der kan stå op for sig selv. Hvis de ønsker at få hjælp, så støt dem konstruktivt i at stå op for sig selv i stedet for at overtage ansvaret.
I TED trekanten – den positive dramatrekant, kalder man rolleændringen fra at være redder til at blive coach.
Eksempel på redder:
”Det er godt nok synd for dig at din kæreste ikke lytter til dig, lad mig tage en snak med hende så hun forstår det ikke er ok”
Eksempel på støtter/coach:
”Så din kæreste lytter ikke til dig, jeg er sikker på du nok skal finde ud af det!, hvad tror du at du kan gøre for at din kæreste vil lytte til dig?”
Slip krænker rollen
Hvad du kan gøre for at komme ud af krænker rollen
Hvis du er krænker så skal du lave en rolleændring fra at fordømme andre, til at holde dig på egen boldbane, og udtrykke dine frustrationer derfra. Hvis der er noget ved den anden som du ikke bryder dig om, og har et ønske om at udpege det, så udfordre deres syn, men uden at være fordømmende.
I TED trekanten – den positive dramatrekant, kalder man rolleændringen fra at være krænker til at blive udfordrer. – udfordrer ses som at være præcis og klar i spyttet, uden at fordømme unødigt.
Eksempel på krænker:
”Hold kæft hvor du hele tiden snakker, du kan jo slet ikke styre dig. Du er sku ikke til at holde ud at være sammen med når du bare blive ved og ved”
Eksempel på udfordrer:
”Jeg kan ikke overskue at høre hvad du har at sige lige nu, timingen er dårlig for mig. Jeg tror det vil spare os begge for en masse frustration hvis du spørge mig om det er et godt tidspunkt, før du indleder en større samtale”
Jeg hedder Sofus Markus og er psykoterapeut MPF med praksis i Odense. Jeg hjælper mennesker, der ønsker at forstå sig selv bedre, finde ro i det, der er svært, og skabe mere klarhed i livet. Mit arbejde bygger på nærvær, tillid og ægte nysgerrighed for det menneske, der sidder foran mig.
Jeg har mange års erfaring med individuel terapi, parterapi samt stress- og traumebehandling, og jeg lægger vægt på samtaler, der giver indsigt, forandring og kontakt til det, der virkelig betyder noget.
Psykoterapeut Sofus Markus Ring på 40 27 59 51
Book din 30-minutters gratis introsamtale
Du er velkommen til at skrive lidt om, hvad du gerne vil tale om – eller blot notere, at du ønsker en gratis introsamtale på ca. 30 minutter. Jeg kontakter dig herefter for at finde et tidspunkt, der passer dig.
- Samtalen er 100% uforpligtende
- Du behøver ikke vide, hvad du vil sige
- Samtalerne foregår i fuld fortrolighed
★★★★★
5/5 stjerner på Google
Du behøver ikke vide præcis, hvad du vil sige – vi finder ud af det sammen. I det tempo, som passer dig.
Sofus Markus
Psykoterapeut i Odense
Malene A. 35 år, Odense
★★★★★
Jeg har været virkelig glad for mit forløb hos Sofus Markus. Jeg havde brug for en rejse helt ind til min egen kerne – og ud igen – og han har været en fantastisk guide hele vejen. Jeg kan personligt være ret flyvsk, men Sofus har været god til at lede os tilbage på sporet og holde fokus på mit ønske om mere ro og balance i hverdagen.
Efter forløbet føler jeg mig både mere afslappet og glad, og jeg genkender nu tegnene på mine egne reaktionsmønstre – og ved, hvordan jeg håndterer dem. Han har hjulpet mig på vej mod en sundere relation til mit følelsesliv, og jeg kan varmt anbefale et forløb hos ham.
Sara P. 24 år, Odense
★★★★★
Sofus er enormt behagelig og empatisk. Hans store indlevelsesevne og rolige væsen gjorde, at jeg følte mig tryg og afslappet lige fra start. Der er aldrig noget, man skammer sig over at dele, og samtalerne har givet mig et langt større overskud i hverdagen.
Rikke J. 29 år, Odense
★★★★★
Jeg kom til Sofus med angst, og jeg er gået derfra med en helt ny ro og balance i mit sind. Han er fantastisk til at skabe et rum af tryghed og nærvær, hvor man tør åbne op og blive mødt med varme og respekt. Uden mit forløb hos Sofus havde jeg ikke stået med den harmoni, jeg mærker i dag.


