Hvorfor starte i individuel terapi?

Der kan være mange grunde til at starte i terapi. Nogle står i en akut krise og har brug for hjælp, mens andre har brug for en terapeut til at få sparring og støtte til at håndtere hverdagens problemer. Ligegyldigt hvad du kommer med, kan psykoterapi bruges til at understøtte din mentale trivsel.

For mange kan støtte gennem terapi være nok til at få brudt ens negative mønstre.

Hvad kan man få hjælp til ?

Psykoterapi kan bruges til meget forskelligt. Her er nogle eksempler på, hvad psykoterapi kan hjælpe dig med:

  • Stress behandling
  • Angst behandling
  • Depressions behandling
  • Dårligt selvværd
  • Tankemylder
  • Vrede håndtering
  • Psykosomatik
  • Dissociering og panikangst
  • Eksistentielle udfordringer (fx. følelse af meningsløshed)
  • – og meget mere.

Hvis du står med en særlig problematik og er i tvivl, om jeg kan hjælpe dig, er du velkommen til at skrive eller ringe til mig. – jeg henviser gerne til andre behandlere.

Hvordan fungerer psykoterapi i praksis?

Indledende samtale
Et forløb vil som regel starte med en indledende samtale, hvor vi sammen klargør, hvorfor du har valgt at starte i terapi, og hvad du forventer at få ud af det. Nogen har en klar idé om, hvad de vil snakke om, mens andre har brug for støtte til at finde ud af, hvad der er vigtigt for dem at arbejde med.

Selve terapien
Når vi har tydeliggjort terapiens retning, tager samtalen en drejning, hvor vi vil begynde at undersøge problemet, og hvordan du vil kunne håndtere det. Nogle gange involverer det at undersøge fortiden, mens det andre gange handler om at komme i kontakt med følelser eller at se situationen fra en anden vinkel.

Integration i hverdagen

Ved sessionens afslutning kan der forekomme anbefalede hjemmeopgaver. Opgaverne er med til at understøtte, at udviklingen i terapien også udformer sig som reelle positive forandringer i dit liv.

Om hvordan jeg arbejder

Som terapeut arbejder jeg dynamisk relations orienteret. Jeg lægger særlig vægt på, at vi er i øjenhøjde, og jeg klart og tydeligt ser dig, præcis hvor du står lige nu. Når det mål er nået, undersøger vi sammen, hvordan dit indre liv skaber konflikter for dig. I terapien lægger jeg vægt på at være fordomsfri og er ikke bange for at involvere mig selv, hvis jeg tror, det kan gavne terapien.

Det er vigtigt for mig, at jeg kan stå inde for det arbejde jeg laver, og derfor har vi hele tiden for mål, at terapien skal udmunde sig i reel positiv forandring i dit liv.

I min tid som terapeut har jeg set alverdens ting, men jeg har ikke set noget, som får mig til at miste respekt og åbenhed overfor klienten.

Hvor lang tid varer et forløb?

Det varierer fra person til person men typisk en 10 gange.

De første 3-4 gange er det godt at komme én gang ugentligt, så vi lærer hinanden at kende og får sat et klart fokus på det personlige arbejde, du går i gang med. Derefter vil vi typisk nedjustere hyppigheden af sessionerne efter behov.

Undervejs vil jeg løbende følge op på, om om du får det ud af terapien, som du ønsker. Du går i terapi for egen skyld, og derfor er det vigtigt, at du får det ud af det, som du vil have 🙂

Individuel Psykoterapi

Pris 750 kr –  1 time.

Psykoterapeut Sofus Markus
Overgade 14, 2 th., 5000 Odense C

Telefon: 40 27 59 51
Mail: sofus@markus.dk