Psykoterapeut Sofus Markus Ring på 40 27 59 51
Book din 30-minutters gratis introsamtale
Er du i tvivl, om terapi er det rigtige for dig? Book en gratis, uforpligtende introsamtale på 30 minutter over telefon – og mærk efter, om kemien passer.
- Samtalen er 100% uforpligtende
- Du behøver ikke vide, hvad du vil sige
- Samtalerne foregår i fuld fortrolighed
★★★★★
5/5 stjerner på Google
1. Du siger ja for hurtigt – og fortryder bagefter
Du mærker måske et nej indeni, men før du har nået at tænke dig om, kommer der et ja ud af munden.
Bagefter sidder du med en dårlig smag i munden og endnu en opgave, du egentlig ikke havde lyst til at tage på dig.
For nogle er det blevet en automatisk reaktion at sige ja. Det kan være et mønster, man har udviklet gennem mange år, eksempelvis for at undgå ubehag eller konflikter. Med tiden bliver det en vane, hvor svaret nærmest kommer af sig selv.
Det kan være enormt svært at bryde sådan et mønster, fordi du er oppe imod en impuls, du måske slet ikke er opmærksom på. Det er lidt som en telefonsvarer – svaret kommer automatisk, fordi det er sådan, du plejer at reagere.
For at bryde den automatiske reaktion er det nødvendigt at øve sig i at stoppe op, før man svarer. På den måde skaber du et lille mellemrum, hvor du får mulighed for at mærke efter og træffe et bevidst valg.
Hvis du får stoppet op, men stadig føler, at du er nødt til at komme med et svar, kan du prøve at erstatte dit automatiske ja med:
“Jeg vil gerne lige tænke over det og vende tilbage.”
På den måde køber du dig selv lidt tid til at finde ud af, hvad du egentlig har lyst til.
2. Du mærker modstanden i dig – men reagerer ikke
Maven snører sig sammen. Du får måske trykken for brystet eller føler dig fanget i en situation.
Din krop fortæller dig, at der er en modstand – noget, du bør forholde dig til. Det kan i mange tilfælde være et signal om, at du har brug for at sige nej.
Men på trods af det får du ikke sagt fra.
Måske er det for at undgå en konflikt, undgå at skuffe nogen eller for ikke at virke besværlig.
I sådan et tilfælde kan problemet handle om skyldfølelse, frygt for konflikter eller en dybtliggende oplevelse af ikke at have ret til at sige fra.
Det kan føles helt forkert at sige nej, selv når du godt ved, at det er det, du har brug for. Det er nærmest ikke til at presse ordet ud af munden, fordi du ikke føler, at du kan tillade dig det.
Men det er vigtigt at huske, at du har ret til dine egne grænser. At andre bliver skuffede over dit nej, betyder ikke nødvendigvis, at du har gjort noget forkert.
Jeg ved godt, at det er nemt at sige, men svært at gøre for en ægte ja-siger.
Her kan en vigtig del af det indre arbejde være at lære at acceptere, at andre ikke altid bryder sig om dine valg. At du nogle gange er nødt til at bære på en dårlig samvittighed, uden nødvendigvis at skulle gøre noget for at få den til at forsvinde.
For ubehaget ved at sige nej betyder ikke nødvendigvis, at det er forkert at gøre det.
3. Du ved ikke helt, hvad du selv vil
Du tilpasser dig andres behov så meget, at dine egne efterhånden er blevet utydelige.
Det er ikke kun svært at sige nej – det er også svært at vide og mærke, hvornår du egentlig har brug for at sige fra.
Det er et typisk mønster hos mennesker, der har en tendens til at please andre. Når man gennem længere tid har været mere optaget af, hvad andre har brug for, end hvad man selv ønsker, kan det blive svært at mærke sine egne behov.
Her kan det være en stor hjælp at arbejde med sit selvværd.
I mit arbejde oplever jeg ofte, at vanskeligheder med at mærke og udtrykke egne behov hænger sammen med et lavt selvværd.
Når man grundlæggende føler sig mindre værdifuld end andre, kan det være svært at tillægge sine egne behov den samme betydning som andres. Og hvis man i mange år har været vant til at tilsidesætte sig selv, kan det være en stejl bakke at begynde at gøre noget andet.
Hvis du selv vil begynde at arbejde med dette mønster, kan du starte med at stille dig selv et spørgsmål:
“Hvad har jeg egentlig brug for, og hvad har jeg lyst til lige nu, hvis jeg et øjeblik ser bort fra andres forventninger?”
Det betyder ikke, at du nødvendigvis skal handle på dit svar. Men det kan give dig et fingerpeg om, hvad du faktisk ønsker, før du begynder at tage hensyn til alle andre.
Kan du genkende nogle af de her mønstre?
Måske kan du genkende dig selv i ét af dem. Måske i flere.
Det interessante er, at selvom alle tre mønstre kan gøre det svært at sige nej, kræver de ikke nødvendigvis den samme tilgang.
Hvis du siger ja automatisk, kan du have brug for at træne dig i at stoppe op og mærke efter.
Hvis du mærker dine grænser, men ikke tør handle på dem, kan arbejdet i højere grad handle om at lære at håndtere skyldfølelse og frygten for andres reaktioner.
Og hvis du slet ikke ved, hvad du selv vil, kan det første skridt være at begynde at undersøge dine egne behov og give dem mere plads.
Måske har du lært at tilsidesætte dig selv og aldrig rigtig fået mulighed for at lære noget andet.
Eller måske har du bare aldrig lært, hvordan man står op for sig selv.
Uanset hvad, er det aldrig for sent at begynde at arbejde med sine grænser.
*Det kræver tid og øvelse at lære at sige nej, men det er en evne, man kan udvikle.
Jeg hedder Sofus Markus og er psykoterapeut MPF med praksis i Odense. Jeg hjælper mennesker, der ønsker at forstå sig selv bedre, finde ro i det, der er svært, og skabe mere klarhed i livet. Mit arbejde bygger på nærvær, tillid og ægte nysgerrighed for det menneske, der sidder foran mig.
Jeg har mange års erfaring med individuel terapi, parterapi samt stress- og traumebehandling, og jeg lægger vægt på samtaler, der giver indsigt, forandring og kontakt til det, der virkelig betyder noget.
Psykoterapeut Sofus Markus Ring på 40 27 59 51
Book din 30-minutters gratis introsamtale
Du er velkommen til at skrive lidt om, hvad du gerne vil tale om – eller blot notere, at du ønsker en gratis introsamtale på ca. 30 minutter. Jeg kontakter dig herefter for at finde et tidspunkt, der passer dig.
- Samtalen er 100% uforpligtende
- Du behøver ikke vide, hvad du vil sige
- Samtalerne foregår i fuld fortrolighed
★★★★★
5/5 stjerner på Google

Du behøver ikke vide præcis, hvad du vil sige – vi finder ud af det sammen. I det tempo, som passer dig.
Sofus Markus
Psykoterapeut i Odense
Malene A. 35 år, Odense
★★★★★
Jeg har været virkelig glad for mit forløb hos Sofus Markus. Jeg havde brug for en rejse helt ind til min egen kerne – og ud igen – og han har været en fantastisk guide hele vejen. Jeg kan personligt være ret flyvsk, men Sofus har været god til at lede os tilbage på sporet og holde fokus på mit ønske om mere ro og balance i hverdagen.
Efter forløbet føler jeg mig både mere afslappet og glad, og jeg genkender nu tegnene på mine egne reaktionsmønstre – og ved, hvordan jeg håndterer dem. Han har hjulpet mig på vej mod en sundere relation til mit følelsesliv, og jeg kan varmt anbefale et forløb hos ham.
Sara P. 24 år, Odense
★★★★★
Sofus er enormt behagelig og empatisk. Hans store indlevelsesevne og rolige væsen gjorde, at jeg følte mig tryg og afslappet lige fra start. Der er aldrig noget, man skammer sig over at dele, og samtalerne har givet mig et langt større overskud i hverdagen.
Rikke J. 29 år, Odense
★★★★★
Jeg kom til Sofus med angst, og jeg er gået derfra med en helt ny ro og balance i mit sind. Han er fantastisk til at skabe et rum af tryghed og nærvær, hvor man tør åbne op og blive mødt med varme og respekt. Uden mit forløb hos Sofus havde jeg ikke stået med den harmoni, jeg mærker i dag.